Beboerdemokratiet er et enestående system og et af de særlige – og gode - karakteristika ved den almene boligsektor. Det er en af hjørnestenene, og der findes ikke tilsvarende i nogen andre lande.
Det er beboerdemokratiet, der giver beboerne i den almene sektor mulighed for indflydelse på eget bosted, og det er herigennem de kan udøve deres rettigheder.
Historie
For de fleste, som bor alment, er beboerdemokratiet den naturligste ting i verden. Men sådan har det ikke altid været. Før 1970 havde lejerne kun ret til at udtale sig - men ikke ret til at træffe beslutninger.
I 1970 blev det så muligt for lejerne at få indflydelse i boligafdelingerne, og i 1997 kom loven, der gav lejerne flertal i den øverste myndighed i boligorganisationen og i de enkelte boligafdelinger. I dag er beboerne altså bestemmende i både afdelinger og organisation.
Ansvarsområde
Med indflydelsen følger også ansvar. De økonomiske beslutninger der træffes i en boligorganisation, har umiddelbar indflydelse på lejen. Derudover har boligorganisationen ansvar for, at boligorganisationen forvaltes på en forsvarlig måde og at den til enhver tid gældende lovgivning overholdes.
Love og regler på området ændres ofte. Den 1. januar 2010 trådte den nye styringsreform for den almene boligsektor i kraft. I den forbindelse er samarbejdet gået fra detailstyring til rammestyring.
På det nu årligt vedtagne dialogmøde mellem kommunen og den enkelte boligorganisation, skal der drøftes forhold af betydning for boligorganisationen – fx vision, mål og strategi for det fremtidige samarbejde parterne imellem. Dette kaldes styringsdialog, og såvel kommunen som boligorganisationen forpligter sig til at udføre de aftaler, der vedtages.