Boligorganisationens øverste myndighed (repræsentantskabet eller generalforsamlingen) beslutter typisk at lave en aftale med et forretningsførerselskab om administration af boligorganisationen. Dan-Ejendomme er et sådant forretningsførerselskab.
De enkelte administrationsaftaler kan variere, men omfatter typisk:
Kontraktskrivning
Opkrævning af husleje, a conto varme, antennebidrag
Varslinger
Rykkerprocedurer
Udarbejdelse af regnskab og budget
Regnskabsføring, herunder budgetopfølgning
Betaling af udgifter
Udarbejdelse af forbrugsregnskaber
Administration af venteliste
Forsikringer
Kontakt til offentlige myndigheder
Juridisk assistance
Nybyggeri, renovering og planlagt vedligeholdelse
Arbejdsgiveransvar
Som forretningsfører har Dan-Ejendomme ansvaret for den daglige drift af boligorganisationen og dens afdelinger. Alle beslutninger træffes naturligvis i samarbejde med bestyrelsen, hvor vi med vores ekspertise på området, der omfatter administration af familie-, ungdoms-, ældre- og plejeboliger, rådgiver bestyrelsen.
Bestyrelsen sætter rammerne
Det er bestyrelsen som udstikker retningen og rammerne for vores arbejde, og det er vores ansvar som forretningsfører at udføre de beslutninger, som bestyrelsen har truffet. Vi fastlægger det nærmere samarbejde i administrationsaftalen og ydelsesbeskrivelsen.
Vi leverer de oplysninger og det materiale der skal til, for at bestyrelsen kan træffe de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter.
I alle aspekter af opgaveløsningen lægger vi stor vægt på en løbende og åben dialog. Det mener vi er det bedste udgangspunkt for et fremadrettet og konstruktivt, professionelt samarbejde.