• English

Generalforsamlinger

Generalforsamlingen er andelsboligforeningens højeste myndighed. Her kan træffes beslutning om alle forhold vedrørende andelsboligforeningen, eksempelvis:

  • Driftsbudgettet
  • Årsregnskabet, herunder om afholdelse af ordinære og ekstraordinære udgifter
  • Boligafgiftens størrelse
  • Værdifastsættelsen af andelsboligforeningens ejendom og andelenes værdi
  • Gennemførelsen af eventuelle vedligeholdelses- og forbedringsprojekter
  • Valg af bestyrelsesmedlemmer
  • Valg af administrator og revisor.

Ordinære generalforsamlinger

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år – typisk 4 måneder efter regnskabsårets udløb, det vil sige inden udgangen af april, hvis regnskabsåret følger kalenderåret (ved skævt regnskabsår, hvor regnskabsåret fx ligger fra juli til juni, inden udgangen af oktober). Regnskabsåret fremgår af foreningens vedtægter.

Ekstraordinære generalforsamlinger
Ekstraordinære generalforsamlinger afholdes efter behov, typisk når der skal tages beslutning om gennemførelse af vedligeholdelses- og forbedringsprojekter samt ved vedtægtsændringer. Desuden afholdes ekstraordinære generalforsamlinger, hvis der på en tidligere generalforsamling ikke har været tilstrækkeligt fremmødte til at træffe en bindende beslutning.

Dan-Ejendomme anbefaler, at I som bestyrelsesmedlemmer sætter jer nøje ind i vedtægternes regler for afholdelse af generalforsamling, ligesom vi anbefaler, at nye bestyrelsesmedlemmer deltager i et kursus herom. Dan-Ejendomme tilbyder løbende interne kurser for bestyrelserne. 

 

​​