• English

Byggeteknisk rådgivning

Dan-Ejendomme tilbyder projektering og byggestyring af ombygnings- og vedligeholdelsesopgaver på alle typer ejendomme og varetager ofte rollen som bygherre og byggeteknisk rådgiver.

Vi har omfattende erfaring med gennemførelse af store og små byggesager i beboede ejendomme under skyldigt hensyn til brugerne og deres daglige virke i en ejendom.

Vi kan også hjælpe med at skabe overblik over ejendommens aktuelle tilstand gennem udarbejdelse af tilstandsrapporter og teknisk due diligence baseret på byggetekniske gennemgange. Vi hjælper jer gerne med at prioritere de vigtigste indsatsområder og kommer med anbefalinger til håndteringen af disse.

Erfarne medarbejdere
Vores medarbejderstab består af ingeniører, arkitekter og bygningskonstruktører, som har specialiseret sig i rådgivning indenfor renovering og vedligehold af ejendomme.

Vi har indgående kendskab til de særlige hensyn og vilkår, der er med til at sætte rammerne for byggesagen, og gennem løbende kvalitetssikring sikrer vi overholdelse af de lovgivningsmæssige, økonomiske og tidsmæssige rammer.