Udbedrede vandskader
Mange vandskader er blevet udbedret efter det voldsomme skybrud, der ramte hovedstadsområdet 2. juli. Vand er opsuget, affugtere er sat op og forsikringsselskaber er kontaktet. Derfor opdaterer vi ikke længere den akutte statusliste.
Kontakt os
Opdager du skader, som vi ikke allerede har taget os af, må du meget gerne kontakte enten ejendommens vicevært eller projektleder og gøre os opmærksom på skaderne.
Hvis du har spørgsmål til udbedringen af skaderne i din ejendom, er du også velkommen til at kontakte os.
Forsikringer
Har skybruddet givet skader på dit indbo, er det dig, som forsikringstager, der skal anmelde dette til dit forsikringsselskab.
Ejendommens bygningsforsikring dækker skaderne på selve bygningen og dens installationer.
Akut skade
Du kan altid kontakte vores døgnvagt, hvis du opdager en akut skade uden for vores åbningstid.