Skal en beboerrepræsentation nedlægges, sker det på samme måde og efter samme regler som ved oprettelse. Det vil sige efter retningslinjerne i lejelovens § 64 stk. 2 samt ’bekendtgørelse om beboerrepræsentation’.
Dan-Ejendomme skal derfor også i dette tilfælde efterfølgende modtage et referat, hvor det fremgår, at beboerrepræsentationen er nedlagt.
Ophør
Beboerrepræsentationen har pligt til at fremsende mødereferater til Dan-Ejendomme, som er udlejers repræsentant. Det er en dokumentation for, at beboerrepræsentationen stadig eksisterer.
Hvis vi ikke modtager referater i to år, betragter vi beboerrepræsentationen som ophørt.
Får vi fornemmelsen af, at beboerrepræsentationen ikke længere består, kan vi skriftligt bede alle lejere meddele – inden en frist på seks uger - hvem der er beboerrepræsentanter.
Hvis der ikke reageres på denne henvendelse, må vi også konstatere, at beboerrepræsentationen formelt er ophørt.