I Dan-Ejendomme lægger vi vægt på langvarige og gensidige kunderelationer.
Uanset om der er tale om en professionel investor eller en bestyrelse i en mindre boligforening, skal vores kunder behandles professionelt og med respekt for deres individuelle behov.
Derfor har vi også gjort det til en central målsætning at sikre, at vores ydelser, services og medarbejdere er tilgængelige for vores kunder gennem forskellige kanaler – eksempelvis internetløsninger, telefonservices, møder, kundetilpassede rapporter og i forskellige afdelinger i Danmark. På den måde kan vi bedst imødekomme vores kunders mangfoldige behov.
Fokus på ordentlighed
Desuden er det væsentligt for os, at det vi beskæftiger os med – gør vi ordentligt. Vi lægger derfor vægt på, at tingene er rigtige første gang.
Alle kundeforhold er mindst reguleret efter de rammer, der er i ’Etiske normer for ejendomsadministration’, som er udarbejdet af Administratorsektionen ved Ejendomsforeningen Danmark.
Der kan derfor være kunder, som vi pænt afviser at samarbejde med – fx kunder, der ikke ønsker at leve op til førnævnte rammer.