FINDBOLIG.NU

Findbolig.nu er en boligportal til udlejningsboliger og kollegieboliger.

Findbolig.nu er en boligportal, der får boligsøgende og boligejere til at mødes ét centralt sted.
 
FINDBOLIG.NU FOR ANSØGEREN
 For den boligsøgende er Findbolig.nu et værktøj til gratis at søge ledige lejeboliger i hele landet.
 
De boligsøgende kan oprette en boligagent med specifikke kriterier og få tilsendt en mail, når der annonceres nye ledige boliger, der matcher.
 
De boligsøgende kan også læse om, hvad det vil sige at bo til leje; bl.a. information om ind- og udflytning, istandsættelse, byttemuligheder og hvad man skal være særligt opmærksom på ved indflytning.
 
Udlejer er altid synlig, så de boligsøgende kan se, hvem de lejer hos. Derudover screenes alle boligannoncer, så risikoen for at der annonceres lejligheder, der ikke eksisterer, mindskes.
 
Findbolig.nu er også et ventelistesystem. Via linket "Venteliste" kommer brugeren ind på ventelisten, hvor det er muligt at blive opnoteret på venteliste til en lang række boliger i hele landet.
 
Ventelistesystemet på Findbolig.nu, venteliste.findbolig.nu, er udviklet med ansøgerens behov i fokus.
 
Det betyder, at ansøgeren kan søge alle boliger samme sted på samme ansøgningsskema. Samtidig har ansøgeren selv mulighed for at registrere og vedligeholde ansøgningen, ligesom han/hun selv kan følge sine ansøgninger ved at logge på med en personlig adgangskode.
 
På den personlige side er det også muligt for ansøgeren at modtage og besvare boligtilbud samt se en oversigt over tidligere modtagne tilbud. På den måde undgås, at ansøgeren går glip af et boligtilbud - fx i forbindelse med ferier.
 
På Findbolig.nu/venteliste har ansøgeren også mulighed for at se en estimeret ventetid på en bolig. Ventetiden er vejledende og beregnes ud fra ansøgerens placering på ventelisten.
 
FINDBOLIG.NU FOR KUNDEN
For ejendomsejere/foreninger er Findbolig.nu både et administrationssystem til håndtering af ventelister og en portal til annoncering af ledige boliger.
 
Administrationen og tildelingen af boligerne foregår via internettet og kan enten varetages af kunden selv eller af en medarbejder i Dan-Ejendomme as.
 
Kunden opsætter de kriterier, boligerne skal tildeles efter - fx anciennitet eller fortrinsret - og ansøgerne får automatisk den placering på ventelisten, som deres personlige forhold giver dem ret til.
 
Ansøgeres oplysninger tjekkes ved registrering efter nærmere aftale med den enkelte kunde.
 
Besøg www.findbolig.nu for annonceringsdelen eller venteliste.findbolig.nu for ventelisten. Du er også velkommen til at kontakte os for en præsentation af systemet.