TEKNISK RÅDGIVNING
Vi varetager en lang række bygge- og moderniseringssager for vores kunder. Alle opgaver af teknisk karakter udføres af vores bygningskonstruktører, ingeniører, arkitekter og energiledelseskonsulenter.
BYGGEADMINISTRATION
Vi løser en lang række opgaver varierende fra større byggesager som fx vindues- og facadearbejder, opførelse af altaner, renovering af tage og varmeanlæg til gennemgribende lejlighedsmoderniseringer og ombygninger i erhvervslejemål. Samtidig fungerer vi som tekniske rådgiver i en lang række sager - fx i nybyggerier, hvor vi blandt andet har gode erfaringer med deltagelse i partneringaftaler. DRIFT- OG VEDLIGEHOLDELSE
Nøglen til en sund økonomi ligger i en effektiv bygningsdrift. Via et omfattende drifts- og vedligeholdelsessystem har vi mulighed for at udarbejde 5-10 års budgetter på ejendommene for at sikre, at kommende vedligeholdelsesopgaver er planlagt i god tid. Vi besøger løbende ejendommen og følger derved ejendommens vedligeholdelsesstand tæt, men vi har også gode erfaringer for samarbejde med beboerrepræsentationer/-bestyrelser, som ofte giver os tilbagemeldinger, hvis noget trænger til istandsættelse. Herved sikrer vi, at ejendommen fortsat er en god investering for vores kunder - og et rart sted at bo. ENERGILEDELSE
Udførelse af den lovpligtige energiledelsesordning er ikke ’kun’ fornuftigt for miljøets skyld. Ofte viser det sig også at være en god investering for bygningsejeren/ejendommen på grund af energibesparelser. Dan-Ejendomme as tilbyder at udføre den lovpligtige energiledelsesordning (forkortes i daglig tale ELO). 